Info

Oldies But Goodies (voksenspring i springcenteret)

Voksenspring og rytme søndag aften er for alle dem, der mindes de gode gamle gymnastik timer for 20 år siden i diverse haller rundt om i det ganske land eller som har lyst at prøve at lære at springe. Vi er alle blevet lidt for stive i benene, og modet til dobbeltsalto er nok forsvundet - men alligevel er der noget, der trækker. Det nye halgulv i springcentret dufter som savsmuldet for cirkushesten, når vi er med poderne til mor/barn eller fælles afslutning, vækker airtracken gode minder - eller vi savner bare en ordentlig omgang fejesving og forflytninger over gulv. Med andre ord, så er du den rette til at være med søndag aften.

Der lægges op til at det er et fælles projekt, og ambitionerne er at alle kan være med. Det vil sige, at måske tager du en kort opvarmning 1 - 2 gange, vi slæber alle redskaber og rydder op, har du noget god musik og kan banke en lille serie op, så er det meget velkomment. Samtidig forsøger vi også at finde lidt "gæsteundervisere", som måske kan lave noget funk med os en aften, eller zumba, eller noget helt tredje som nogen i foreningen kan eller kender nogen, der kender nogen, som har lyst til at ruske rundt med et hold for "gamle afdankede gymnaster".

Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke har haft elitespring og kan ikke tage ansvaret for springteknikker og løft. Det er der måske andre deltagere på holdet, der kan. Ellers er man selv ansvarlig for ambitioner og niveauet på springredskaberne. Meningen er, at vi får os rørt, dufter til savsmuldet, har det sjovt og pudser fejesvingene af. Der vil altså også være noget rytme for dem, der har lyst til det.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

NYHEDER

KOMMENDE EVENTS

VORES SPONSORER

FIND OS HER