BODY & MIND
Trænger du til mere glæde, ro, styrke og nærvær i din hverdag, så er dette holdet for dig.
Body & Mind kombinerer træning, leg, bevægelse og bevidsthed i ét, sammensat af elementer fra bl.a. Gotvedgymnastik, EFFEKT-træning, dans, leg og rytme samt stræk, massage og afspænding.
Undervisningen er vekslen mellem individuelle øvelser, par øvelser og holdøvelser, vi opmuntrer hinanden under træning og værner om det gode fællesskab.
Træning af kondition, styrke, stabilitet og balance foregår med stor variation og lejlighedsvis brug af forskellige træningsredskaber.
Leg er indslag med primært "gamle" lege som eks. sjippe bue, hinke, spille mur, hoppe elastik m.m. Det træner ikke bare lattermusklerne med også hukommelse, balance- og koordinationsevne.
Bevægelse i roligere tempo med øvelser for mobilitet, kropsholdning og velvære, der hjælper til at løsne og skabe ro i muskler og nervesystem.
Bevidsthedstræning med skiftende fokuspunkter på f.eks. nakke og skuldre, bækkenbund, kropsbevidsthed, eller den gode vejrtrækning. Det kan også være massage af nakke, skulder og ryg, hvor vi benytter forskellige massagebolde.
Det varierer fra gang til gang, hvor meget de forskellige elementer fylder, dog slutter vi altid med afspænding.
Sidste træningsgang i måneden slutter vi altid timen med at sidde og snakke over en medbragt vand, juice, frugt eller andet.
Der er Ingen træning d. 15.9 og 15.12