Info
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Motions hold | 20
Tid/Sted
Mandag 19:00-20:00 Ramsøhallen, Hal 3 - Loftet
Træner: Nana Boel Stendys /
Startdato
24.08.2026
Slutdato
11.04.2027
Tilmeldte
0/20
Kort beskrivelse

Fitness Dance

Tag med på en sjov og energifyldt rejse gennem verdens forskellige musikgenrer, når vi danser os rundt om kloden.

På holdet kombinerer vi fitness, dans og bevægelsesglæde med rytmer fra hele verden. Vi kommer omkring forskellige stilarter og musikgenrer – fra latin-inspirerede rytmer med et strejf af zumba til andre danseglade toner, der får kroppen i gang og smilet frem.

Du behøver ikke have danseerfaring – det vigtigste er lysten til at bevæge dig, få pulsen op og have det sjovt sammen med andre. Vi fokuserer på glæden ved musik, motion og fællesskab, samtidig med at vi styrker kondition, koordination og kropsbevidsthed.

Kom med på en danseoplevelse fyldt med energi, godt humør og masser af musikalske oplevelser.

Pris
1200 kr.
Tilmeld

Motions hold | 17
Tid/Sted
Mandag 20:00-21:30 Ramsøhallen, Hal 2 - Springcenter
Træner: Lasse Aarestrup / Søren Ahlgren Hangaard /
Startdato
24.08.2026
Slutdato
19.06.2027
Tilmeldte
3/35
Kort beskrivelse

I-Jump: springgymnastik for voksne – udfordring, fællesskab og masser af energi

Savner du følelsen af at flyve gennem luften, lære nye spring eller genfinde de færdigheder, du engang havde? Så er I-Jump lige noget for dig.

Her er plads til alle – både dig, der aldrig har stået på en springbane før, og dig, der har mange års erfaring med saltoer og skruer. Træningen bliver tilpasset niveau, så alle kan udvikle sig i eget tempo og samtidig blive udfordret.

Vi træner teknik, styrke, kropskontrol og mod – og vigtigst af alt: vi har det sjovt imens. Du kommer til at svede, grine og mærke glæden ved at mestre nye spring eller genvinde gamle færdigheder, du troede var glemt.

På holdet arbejder vi blandt andet med:

  • Grundspring og teknik
  • Saltomortaler, skruer og banespring
  • Styrke, smidighed og kropsspænding
  • Tryg progression for både nybegyndere og øvede

Uanset om dit mål er at lære din første vejrmølle, få din baglæns salto tilbage eller bare få en sjov og aktiv træning, står vi klar med et motiverende fællesskab og dygtige trænere.

Kom og vær med til en træning fyldt med fart, udvikling og god energi – vi glæder os til at springe sammen med dig!

Pris
1200 kr.
Tilmeld

Motions hold | 25
Tid/Sted
Tirsdag 17:00-18:00 Ramsøhallen, Hal 3 - Loftet
Instruktør: Hanne Juul /
Startdato
25.08.2026
Slutdato
22.12.2026
Tilmeldte
0/20
Kort beskrivelse

Roligt fyraftenshold 
Styrke, stræk og afspænding
 
 
Afslut din arbejdsdag med dybe vejrtrækninger, rolig styrketræning, lange stræk og afsluttende afspænding.

Med inspiration fra barre-træning bruger vi ribberne til styrke-, balance- og smidighedsøvelser. Herefter laver vi forskellige arm- og bensving for at løsne musklerne, inden vi fortsætter på måtterne med øvelser for bl.a. bækkenbund og venepumpe. Vi afrunder med stræk og afspænding.

Vi anvender lejlighedsvis bløde bolde, massagebolde, små håndvægte og lette træningselastikker, og du vil opnå øget styrke, bedre balance, god kropsholdning, løsnede muskler og smidigt bindevæv.

Musikken er rolig, øvelserne langsomme, og der indgår hverken løb eller hop i undervisningen.

Der er Ingen træning d. 15.9 og 15.12

Pris
600 kr.
Tilmeld

Motions hold | 22
Tid/Sted
Tirsdag 18:00-19:30 Ramsøhallen, Hal 3 - Loftet
Instruktør: Hanne Juul /
Startdato
25.08.2026
Slutdato
22.12.2026
Tilmeldte
6/20
Kort beskrivelse

BODY & MIND

Trænger du til mere glæde, ro, styrke og nærvær i din hverdag, så er dette holdet for dig.

Body & Mind kombinerer træning, leg, bevægelse og bevidsthed i ét, sammensat af elementer fra bl.a. Gotvedgymnastik, EFFEKT-træning, dans, leg og rytme samt stræk, massage og afspænding. 
 Undervisningen er vekslen mellem individuelle øvelser, par øvelser og holdøvelser, vi opmuntrer hinanden under træning og værner om det gode fællesskab.

Træning af kondition, styrke, stabilitet og balance foregår med stor variation og lejlighedsvis brug af forskellige træningsredskaber.

Leg er indslag med primært "gamle" lege som eks. sjippe bue, hinke, spille mur, hoppe elastik m.m. Det træner ikke bare lattermusklerne med også hukommelse, balance- og koordinationsevne.

Bevægelse i roligere tempo med øvelser for mobilitet, kropsholdning og velvære, der hjælper til at løsne og skabe ro i muskler og nervesystem.

Bevidsthedstræning med skiftende fokuspunkter på f.eks. nakke og skuldre, bækkenbund, kropsbevidsthed, eller den gode vejrtrækning. Det kan også være massage af nakke, skulder og ryg, hvor vi benytter forskellige massagebolde.

Det varierer fra gang til gang, hvor meget de forskellige elementer fylder, dog slutter vi altid med afspænding. 

Sidste træningsgang i måneden slutter vi altid timen med at sidde og snakke over en medbragt vand, juice, frugt eller andet.

Der er Ingen træning d. 15.9 og 15.12

Pris
850 kr.
Tilmeld

Motions hold | 23
Tid/Sted
Onsdag 19:00-20:00 Ramsøhallen, Hal 3 - Loftet
Instruktør: Berit Westergaard / Giedre Giedraitiene /
Startdato
24.08.2026
Slutdato
11.04.2027
Tilmeldte
1/20
Kort beskrivelse

Puls & Styrke - alsidig træning for hele kroppen.

Er du klar til en træningstime, hvor både pulsen stiger og musklerne bliver styrket? Så er dette hold lige noget for dig!

Puls & Styrke kombinerer konditionstræning og styrketræning i en motiverende og varieret time, der giver dig både sved på panden og trætte muskler - på den gode måde. 

Underviserne Berit & Giedre skiftes til at undervise og bringer hver deres stil og idéer i spil. Det betyder masser af variation og spændende input, hvor der bliver inddraget forskellige  træningsformer og redskaber - fx elastikker, vægte, stepbænke, bolde eller kropsvægt. Træningen kan tilpasses dit niveau, så alle kan være med - uanset om du er ny til træning eller har været i gang i mange år. 

Du får en grundig opvarmning, efterfulgt af pulstræning, styrkeøvelser og afslutning med stræk og afspænding. Holdet er for dig, der vil have effektiv, sjov og alsidig træning i godt selskab. 

Kom og vær med - din krop vil takke dig!

Pris
1200 kr.
Tilmeld

Motions hold | 24
Tid/Sted
Torsdag 17:30-19:00 Ramsøhallen, Hal 3 - Loftet
Instruktør: Cecilie Vængebjerg /
Startdato
27.08.2026
Slutdato
11.04.2027
Tilmeldte
2/20
Kort beskrivelse

Yoga – ro, åndedræt og bevægelse

Vi er glade for at kunne tilbyde et yogahold, hvor du får mulighed for at tage en pause fra en tempofyldt hverdag og fordybe dig i både krop og sind.

Undervisningen tager udgangspunkt i en rolig og nærværende yogapraksis inspireret af klassisk Hatha Yoga, hvor vi arbejder med åndedræt, bevægelse og afspænding. Vi har særligt fokus på at løsne op for spændinger samt at opbygge styrke, smidighed og øge kropsbevidstheden.

Yogaen er en mulighed for at sænke tempoet, mærke kroppen og finde ro i sindet. Yogaen består af bløde bevægelser og træning i at registrere, hvad der sker i kroppen og hvordan det føles i kroppen. En ugentlig praksis kan ofte mærkes i form af mere ro, lethed og velvære – både fysisk og mentalt.

Holdet er for dig, der ønsker at:

  • Øge din smidighed, styrke og kropsbevidsthed
  • Finde ro og fokus gennem åndedræt og bevægelse
  • Løsne spændinger og skabe bedre vilkår for åndedrættet
  • Mærke yogaens effekt – både under og efter praksis
  • Have fokus på dig selv og din krop

Undervisningen tilpasses både begyndere og let øvede, og alle kan være med.

Instruktør Cecilie Vængebjerg underviser med nærvær og med fokus på, at yoga ikke handler om at præstere eller se ud på en bestemt måde, men om at skabe en god og meningsfuld oplevelse i kroppen.

Uanset om du søger mere ro, større bevægelighed eller blot en pause fra en travl hverdag, er dette et sted, hvor du kan lande og give kroppen det, den har brug for.

Pris
1700 kr.
Tilmeld

NYHEDER

KOMMENDE EVENTS

VORES SPONSORER

FIND OS HER